Om os:
SAM foreningen er for alle socialt udsatte i Randers kommune.
I SAM er socialt samvær gennem sjove og interessante aktiviteter i centrum. Vi har faste ugentlige aktiviteter som svømning, ridning, fodbold, brætspil, petanque, fitness og bowling. Derudover arrangerer vi udflugter, ture, førstehjælpskurser og meget mere.
Disse har til formål at styrke den enkeltes netværk, og højne den psykiske såvel som den fysiske sundhed.
Vi tilbyder aktiviteterne på tværs af væresteder, varmestuer og aktivitetscentre i Randers Kommune.
På den måde får brugerne mulighed for at møde nye mennesker og udvikle deres sociale netværk på tværs af institutionerne i kommunen.
Vi ønsker at skabe aktiviteter i trygge rammer hvor alle føler sig velkomne. De trygge rammer skaber vi ved at man følges med andre deltagere til aktiviteten og at koordinatorerne eller ambassadører for foreningen følger med. Ambassadører er de brugere der benytter sig af foreningens tilbud og som spreder kendskabet af foreningen.
På sigt er målet at de borgere der deltager i vores aktiviteter, oplever at deres sundhed forbedres og at de får lyst og mod på at udvikle deres sociale netværk udenfor foreningens rammer. Med andre ord håber vi at vores forening er med til at skabe venskaber mellem mennesker der ikke sædvanligvis mødes, der styrke den enkelte i hverdagen.
På et højere plan kan den gode historie være, at den øget sundhed og selvopfattelse kan vende misbrug eller isolation til uddannelse og arbejde.
SAM Foreningen er modtager af Randers kommunes CSR pris for social ansvarlighed.