Hvem skal du holde jul med i år?

Måske skal du sidde alene juleaften? Måske har du og din familie ikke ressourcerne til at
holde jul i år? Eller måske kan du bare ikke overskue selv at holde jul?

Uanset årsagen står vi i Giv Julen Mening klar til at byde dig og din familie varmt
velkommen.

For 10. år i træk inviterer vi til en hyggelig og traditionel juleaften på Cepheus Park
(Randers FC – du kan fx tag bus 73 fra rutebilstationen og stå af ved Water and Wellness),
hvor vi sammen kan skabe en dejlig aften fyldt med traditionel mad, dans om juletræet,
julegaver, besøg af julemanden og ikke mindst masser af julehygge og ægte julestemning.

Arrangementet er gratis og starter fra kl. 15.30. Det er for borgere i Randers Kommune, og
vi glæder os til at se både nye og kendte ansigter – alle er velkomne til at være en del af
vores fællesskab.

Tilmelding:
Du kan tilmelde dig som gæst til juleaften ved at skrive til:
E-mail: givjulenmening@gmail.com

eller

Tilmeld dig igennem SAM Foreningen til Anne eller Allan:
2380 8810 eller 5330 8812

Vi har brug for navn, adresse og gerne telefonnummer på alle tilmeldte. Skriv også et
julegaveønske på max. 350 kr. per person. Bemærk: Du kan forvente endelig bekræftelse
på tilmelding den 10. november 2024.